Annonce

Annonce

Brev:

Rytme, søvn og mad


14. juli 2008

Alder:
5 mdr.

Rytme, søvn og mad

Hej Helen,

Så er jeg også kommet med herinde og kunne godt bruge din hjælp. Har allerede haft stor glæde af dine svar til andre, men nu har jeg alligevel selv brug for lidt hjælp og gode råd! Håber du har haft en god ferie :-)

Min datter er 5 mdr. og 1 uge gammel og hun er en rigtig dejlig, glad, kvik og meget opmærksom og nysgerrig pige. For 4 uger siden målte hun 66cm og vejede 7500g. (Hun var 3700g og 53cm ved fødslen). Hun var meget hurtig til at smile bevidst og hun har også altid haft temperament! Hun kan være meget mild og smiler og griner rigtig meget, men bliver meget hurtigt sur, når hun fx skal have tøj på, eller når noget driller og det ikke vil som hun vil.

Hun har grædt med rigtige tårer lige fra fødslen. Hun har trillet fra ryg til mave længe og triller nu hele vejen rundt. Hun sutter på sine storetæer og ”snakker” og griner meget og har længe haft glæde af sit eget spejlbillede. Hun kan sige sjove prut-lyde med munden, så det morer vi os meget over alle sammen! Hun kan godt ligge og lege selv, men er meget opmærksom på om vi kigger. Ellers bliver hun hurtigt træt af det! Det er selvfølgelig bedst, hvis vi leger med.

Nå, men lad mig komme til sagen .....Vi har brug for hjælp til en bare nogenlunde fast rytme i hverdagen og gode putte-råd :-)

Vi står normalt op mellem 7 og 8, men den anden dag vågnede hun fx kl. 04.50 – Blev ammet, men kunne ikke sove videre. Faldt endelig i søvn kl. 6.35 og sov så til kl. 08.30! Andre gange vågner hun måske kl. 6.30 og kan ikke falde i søvn igen og så står vi som regel op!

Formiddagslur ca kl 10, men det afhænger jo igen af hvornår hun vågner! Alt mellem 30 min.-2.5t.

Eftermiddagslur ca. Kl. 13.30, men igen afhængigt af første lur! Længde 30min. – 2.5t.

Powernapper gerne om eftermiddagen, men nogle gange så sent som kl. 18.30

Putning ca. Kl. 20, men ja – igen afhængigt af sidste lur! Nogle gange dropper vi sidste lur og putter lidt tidligere! Den anden dag sov hun fx kun 2 x 30 min og sluttede så af med en lang lur fra 16-18. Jeg har kæmpet for en lidt mere fast rytme, men synes det er svært, når der er så stor forskel på hvor længe hun sover af gangen!

For nogle uger siden begyndte hun at powernappe hele dagen igennem, så vi er begyndt at rulle med barnevognen både formiddag og eftermiddag. Vi ruller typisk 40 min – 1 time, og det har hjulpet hende til at sove lidt længere, men stadigvæk ikke noget fast og hun sover jo ikke nødvendigvis videre selvom vi kører med barnevognen! Der skal heller ikke ret meget til for at hun vågner – en hund der gør, en lastbil eller hvis min mobiltelefon ringer eller hvis man pludselig siger noget, eller hvis barnevognen stopper for mange gange undervejs.

Her den anden dag var det posten, der spurgte om vej. Han startede kun lige på sætningen og så slog hun øjnene op. Det var efter 35 min.! Jeg forsøgte en halv time at få hende til at sove igen, men det lykkedes ikke! Er hun mon ekstra sensitiv overfor lyde og larm, eller kan det have noget med maven at gøre, eller er hun mon bare for nysgerrig til at kunne sove videre?

Hun er til gengæld endelig blevet glad for sin barnevogn. Tidligere blev hun ammet i søvn og puttet i barnevognen bagefter, fordi det var det eneste, der virkede, men nu vil hun gerne selv falde i søvn, når vi kører hende i barnevognen. Hun sender os som regel et dejligt smil, når hun bliver lagt og drejer så hovedet til den ene side og falder hurtigt i søvn! Det er kommet efter hun har siddet op og kigget ud nogle gange, for så at blive lagt ned ved tegn på træthed. Hun kan falde i søvn ved brystet, ved at blive rullet i barnevognen, i bæreselen eller i armene.

Hun bliver for det meste puttet ved 20-tiden. Vi har et fast putteritual med afslappende musik og bad og så amning i et mørklagt soveværelse, men der går alligevel nogle gange en time eller mere før hun sover. For det meste falder hun nu i søvn rimelig hurtigt, men vågner så ofte efter ca. ½ time til 1 time. Nogle gange kan hun sove videre, hvis hun får tilbudt brystet, men andre gange vågner hun og det tager så en times tid at få hende til at sove igen. Nogle gange virker det som om hun ikke er træt nok og andre gange virker hun overtræt!!

Hun bliver ammet i søvn, eller til hun næsten sover og kun om natten eller om morgenen kan hun nogle gange falde i søvn igen af sig selv eller med en vuggende hånd på brystkassen. Det virker ikke om aftenen! Jeg har prøvet at nusse og ae osv., men det virker bare modsat – hun bliver mere vågen og nogle gange rigtig sur!

Hun vågner aftenen/natten igennem hver 2.-4. time og får mad. Vågner hun efter mindre end 2 timer prøver jeg at få hende til at falde i søvn uden bryst, men det lykkes kun en gang i mellem. En gang i mellem afviser hun også selv brystet, og bliver så vred fordi hun ikke kan falde i søvn. Det har hun aldrig tidligere gjort! Hun ligger uroligt flere gange i løbet af natten, hvor ...


Annonce

... hovedet kører frem og tilbage, og jeg synes det er svært hvor hurtigt jeg skal reagere!

Nogle gange sover hun videre, men andre gange, hvis jeg venter for længe, er hun pludselig helt vågen og har svært ved at sove igen, og så går der som regel 1 til 2 timer før hun kan puttes igen. Hendes seng står op ad min, så jeg kan nå hende liggende. Det fungerer rigtig godt, men vi vækker jo nok hinanden nogle gange i løbet af natten, så jeg overvejer om hun snart skal på eget værelse, men vil gerne have hende til at sove lidt bedre først. Jeg går neget tit i seng sammen med hende, for selv at få min nattesøvn, men nu trænger vi snart til lidt voksentid igen!

Jeg har prøvet metoden med at fjerne brystet fra munden lige før hun sover. Nogle gange virker det og man kan mærke at hun virkelig prøver. Hun vender nogle gange selv hovedet væk og prøver at sove, men det lykkes ikke altid. Nogle gange finder hun tilbage til brystet, men andre gange vågner hun og er helt vågen og ikke til at putte igen! Vi har ikke kunnet få hende til at bruge sutten. Først her den anden dag, da vi kørte i sommerhus fik hun pludselig godt fat om sutten og faldt i søvn med den i munden. Jeg har efterfølgende prøvet at bruge den – både om aftenen, om natten og om dagen, men hun leger bare med den og spytter den ud igen.

Hun har også et lille krammedyr, men det kaster hun bare rundt med og det samme med stofbleen, som altid ligger ved hendes hoved. Hun elsker at putte hovedet ind i den, når hun sover og skal sove videre, men ellers flyver den bare rundt og lander hen over hovedet på hende, og så bliver hun sur!!

Indtil for nogle få dage siden har hun udelukkende fået brystmælk, men hun virkede meget interesseret i alt hvad vi putter i munden og hun elsker at have skeen i munden – også når vi ikke giver hende D-dråber. Jeg prøvede at give hende lidt vand på skeen og det var hun helt vild med. Det kunne være rart, hvis farmand en gang i mellem kunne tage lidt over nu hvor vi har ferie, og hun skulle jo også gerne i gang, mens hun stadigvæk synes det er interessant, så vi har de sidste dage givet hende en lille smule risgrød. Hun er helt vild med det og vil bare gerne have mere og mere!

Vi har nu kun givet hende op til ca. 10 teskefulde indtil videre og så bryst bagefter! Det er lidt forskelligt hvor ofte hun får bryst, men ca. hver 3. time! Hendes afføring er indtil videre uændret, men for det meste er det rykket til noget senere på dagen og ikke helt så ofte, og efter grøden er kommet ind i billedet er den blevet en anelse tykkere! Normalt har hun afføring 2-4 gange på en dag. Desværre er det også nogle gange så sent at det forstyrrer putningen! Hun gylper nogle dage meget, men her den anden dag var det nærmest som om det var opkast! Hun blev ved og ved hele aftenen og virkede lidt utilpas. Hun havde fået lidt mere og lidt tykkere grød end de andre dage. Kan det mon spille ind?

Det korte af det lange er:

- Hvad gør vi for at få en ordentlig rytme? Er det bedre at vente til efter ferien? Meget er jo anderledes i sommerhus, men til gengæld er der mere ro til at sove i løbet af dagen

- Hvordan får vi hende til at sove længere i løbet af dagen, og hvad gør man i forhold til rytme, når det er så forskelligt hvor længe hun sover?

- Hvad gør vi når hun vågner tidligt om morgenen? Nogle gange vågner hun kl. 6, bliver ammet, og sover videre til kl. 8. Andre gange vågner hun måske kl. 5 og igen kl. 6 og kl. 7 og så kan det jo være lidt svært at holde hende sovende til kl. 8, når hun hver gang skal have bryst, for at kunne sove videre – hvis hun overhovedet vil sove videre!

- Hvad gør vi for at få hende til at falde i søvn om aftenen, og hvordan får man hende til at falde hurtigt i søvn igen, når hun vågner efter kort tid?

- Hvordan kan vi lære hende at falde i søvn uden brystet om aftenen, når jeg nu én gang har givet hende denne dårlige vane? Det virker som om hun selv nogle gange er sur over eller ked af at hun ikke selv kan falde i søvn uden brystet! Om dagen kan hun godt falde i søvn i armene, men den går ikke om aftenen!

- og hvad med mad? Er det OK med risgrød nu? Hun er ellevild og mestrer det fuldstændigt. :-) Kan vi evt. kombinere en lille portion grød i løbet af dagen med en portion vælling ved sengetid, eller vil du anbefale noget andet så farmand også snart kan putte om aftenen? Desuden skal jeg starte på job til september og kommer til at skulle være væk hjemmefra fra ca. 7-17 minimum 2 dage hver 14. dag lige så snart det kan lade sig gøre i forhold til min datters madplan. Hvad vil du anbefale?

- Kan det være hårdt for maven med grød, hvis den er for tyk og er der noget vi skal være opmærksomme på i den forbindelse?

- og så lige et sidste spørgsmål: Hvor koldt må badevandet været nu her i sommervarmen og i det hele taget, når man er 5 mdr. gammel?

Håber du kan være behjælpelig med nogle gode råd.

Med venlig hilsen
Pia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce